Skarven1 768X576

Så blev vi klogere på fremtiden

04 okt 2020

Vi havde den 30 september besøg af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl som de sidste 20 år beskæftiget sig indgående med de megatrends, der udfordrer os på fremtidens arbejdsmarked. Dels i en lang række projekter og dels workshops og foredrag for både virksomheder, kommuner og fagbevægelsen og du kan nu få hendes bud på nye og gamle pejlemærker ind i fremtiden.

Hun gav os bl.a. svar på:

Hvordan Coronakrisen vil påvirke vores arbejdsliv og hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ser ud.

Coronakrisen satte turbo på fremtidens flydende og digitale arbejdsmarked. Med èt skulle mange arbejde hjemmefra og blev hurtigt fortrolige med det digitale mødekontor i Zoom eller Teams. Hvad der normalt ville tage år at forhandle sig frem til i de faglige organisationer og samarbejdsudvalg, skete nærmest i løbet af en formiddag.

Udviklingen har længe været på vej. Fremtidens arbejdsbegreb bliver mere flydende uden faste pladser og organisationsstrukturer. Fast job og ”fast arbejde” erstattes af digitale kontorer og midlertidige udviklingsprojekter, måske i samarbejde med kollegaer, der sidder et andet sted på kloden. Den digitale motorvej lå klar, men arbejdskulturer ændrer sig aldrig så hastigt som teknologien. Så kom Coronakrisen, og vi blev kastet ud i det og har på godt og ondt fået blik for de udfordringer, der venter på fremtidens flydende digitale arbejdsplads.

Arrangementet blev afholdt på Restaurant Skærven og vi fik dejlig mad og dessertflødeboller fra Osteboden Fru Hansen – Til alles store fornøjelse

Skraven 5 300X225 Skarven2 300X225 Skarven4 300X225
Skarven1 768X576 Skarven3 300X225