AOF1

Mød vores medlem AOF Center Odense

12 jun 2022
,

𝐌ø𝐝 𝐯𝐨𝐫𝐞𝐬 𝐦𝐞𝐝𝐥𝐞𝐦, 𝐀𝐎𝐅 𝐂𝐞𝐧𝐭𝐞𝐫 𝐎𝐝𝐞𝐧𝐬𝐞:

”Der er rigtig mange, der stadig tror, at en aftenskole som @AOF Center Odense kun udbyder kurser i pilefelt og peddigrør – og at kurserne kun foregår om aftenen. Det er langt fra sandheden,” smiler og forklarer Gitte Overgaard:

”I dag er AOF en forening, der har fokus på ”aktivt medborgerskab”. Det betyder, at vi skal være med til at understøtte, at alle borgere har de nødvendige kompetencer til at være aktive samfundsborgere.

Det lyder måske nok lidt flot, men det er faktisk vigtigt for os, at alle kan begå sig i samfundet og har modet til at udtrykke sig i andres påhør. Og at INGEN føler sig tilovers.

I den optik er det også vigtigt for os at fremhæve, at AOFs aktiviteter er for alle uanset hvad, du beskæftiger dig med og hvor mange penge, du har på din bankkonto.”    

𝐀𝐟𝐭𝐞𝐧𝐚𝐤𝐭𝐢𝐯𝐢𝐭𝐞𝐭𝐞𝐫 – 𝐨𝐠𝐬𝐚̊ 𝐨𝐦 𝐝𝐚𝐠𝐞𝐧. 𝐎𝐠 𝐚𝐥𝐭𝐢𝐝 𝐢 𝐠𝐨𝐝𝐭 𝐟æ𝐥𝐥𝐞𝐬𝐬𝐤𝐚𝐛 …

”Som forening har AOF 3 ben at stå på. Det første handler om dét, at vi lægger hus til aktiviteter, hvor folk mødes om en fælles interesse og får undervisning i godt fællesskab med andre.

Men der er bestemt også mulighed for, at borgere kan mødes i vores lokaler om en fælles interesse, som vi ikke underviser i. Det kunne være strik. I den forbindelse stiller vi så et lokale til rådighed, men er også gerne værter ved foredrag om strikke-trends eller noget helt andet, hvis gruppen har lyst til det.

Og fordi, at alle borgere – også med et handicap – skal have mulighed for at dygtiggøre sig indenfor et givent område, opretter vi også små hold, hvor vi fx samler mennesker med hørenedsættelse, som gerne vil lære fransk. Bare for at give et eksempel på, hvordan vi kan arbejde med et handicap på en inkluderende måde,” påpeger Gitte.

𝐆𝐫𝐚𝐭𝐢𝐬 𝐭𝐫æ𝐧𝐢𝐧𝐠 𝐠𝐢𝐯𝐞𝐫 𝐬𝐚̊ 𝐦𝐞𝐠𝐞𝐭 𝐢𝐠𝐞𝐧!

”Her i Nyborg har vi bl.a. mange bevægelseshold – og det har vi fordi, Nyborg Kommune – som den eneste Kommune på Fyn – giver alle, der har en kronisk lidelse eller som er pensionist, muligheden for at gå til gratis træning i varmt vand én gang om ugen. - En træning, som giver så meget igen i form af velvære til den enkelte og ved, at de ældre bliver selvhjulpne langt længere ind i deres alderdom og derfor ikke har behov for så meget hjemmehjælp.”

⭐⭐⭐

Er du til foredrag, debatter og musik-arrangementer har AOF en række forskellige på programmet, som du kan læse mere om på hjemmesiden. Flere af dem er 𝐆𝐑𝐀𝐓𝐈𝐒.  Alt sammen med det formål at understøtte det kulturelle og folkelige fællesskab i vores kommune.

⭐⭐⭐

𝐀𝐥𝐦𝐞𝐧𝐞 𝐨𝐠 𝐆𝐑𝐀𝐓𝐈𝐒 𝐤𝐨𝐦𝐩𝐞𝐭𝐞𝐧𝐜𝐞𝐥ø𝐟𝐭 – 𝐨𝐠𝐬𝐚̊ 𝐮𝐝𝐞 𝐩𝐚̊ 𝐯𝐢𝐫𝐤𝐬𝐨𝐦𝐡𝐞𝐝𝐞𝐫𝐧𝐞

”Det 2. ben i AOF er de almene kompetenceløft, som kommer i form af forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning. Det betyder, at du kan blive bedre til fagene: 𝐝𝐚𝐧𝐬𝐤, 𝐦𝐚𝐭𝐞𝐦𝐚𝐭𝐢𝐤, 𝐈𝐓 og 𝐞𝐧𝐠𝐞𝐥𝐬𝐤 helt gratis hos os.

Du får adgang til undervisningen via en screening og en vurdering af hvilke udfordringer, du har – hvorefter vi lægger et undervisningsprogram, der passer til dig. Når du afslutter dit fag, kan du gå til en statsautoriseret eksamen, som giver dig adgang til uddannelserne på erhvervsskolerne.

💡💡 Denne form for undervisning, driver vi faktisk også ude på virksomhederne … Så har du en række medarbejdere, som fx har brug for at blive bedre til engelsk, har du mulighed for at sende dem på et GRATIS kursus i arbejdstiden OG få lønkompensation for timerne.”

𝐔𝐝𝐝𝐚𝐧 𝐝𝐢𝐧𝐞 𝐦𝐞𝐝𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐞𝐫𝐞 𝐢 𝐬𝐭𝐞𝐝𝐞𝐭 𝐟𝐨𝐫 𝐚𝐭 𝐨𝐩𝐬𝐢𝐠𝐞 𝐝𝐞𝐦

”Særligt under Corona-pandemien fik mange virksomheder øjnene op for de positive muligheder, der ligger i uddannelse.

Og netop fordi vores uddannelser både er gratis, giver adgang til lønkompensation og tilrettelægges så de tager udgangspunkt i virksomhedens og medarbejdernes behov, valgte indtil flere at dygtiggøre deres medarbejdere i stedet for at opsige dem, da nedgangen ramte. - En indsats, der har affødt såvel dygtigere som gladere og mere loyale medarbejder.

- For hvem vil ikke gerne føle sig værdsat og vide, at din arbejdsplads sætter alle sejl for at beholde dig i virksomheden?” spørger Gitte. ”Den sammen tendens ser vi faktisk i dag, hvor krigen i Ukraine raser. Her oplever vi igen en stigende tilgang til vores uddannelser fra de virksomheder, hvis produktion, import og eksport er ramt.”

𝐒ø𝐠 𝐩𝐞𝐧𝐠𝐞 𝐭𝐢𝐥 𝐮𝐝𝐯𝐢𝐤𝐥𝐢𝐧𝐠 𝐚𝐟 𝐝𝐢𝐧 𝐢𝐝𝐞́ 💰

”Det 3. ben i AOF er vores rolle som Sekretariat for landdistriktsudvikling for LAG SØM.

Det er en rolle, der gør, at Sekretariatet i 2021 administrerede en pulje på kr. 6.500.000, som LAG SØM uddelte til iværksættere i Nyborg, Svendborg og Faaborg-Midtfyn, som søgte midler til idéudvikling.

Det sammen gør sig gældende hér i 2022, så har du en god idé – og mangler du midler til udvikling – er du meget velkommen til at kontakte vores LAG-koordinator Dorthe Toudal Simonsen.”  

𝐓𝐢𝐥𝐛𝐮𝐝 𝐟𝐫𝐚 𝐀𝐎𝐅 - 𝐦𝐞𝐝𝐥𝐞𝐦 𝐭𝐢𝐥 𝐦𝐞𝐝𝐥𝐞𝐦

”Her fra AOF vil vi gerne tilbyde at komme ud på medlemmernes virksomheder og lave forskellige folkeoplysende aktiviteter for jeres medarbejdere. Enten gratis eller til en god pris! Det kunne fx være:

👉 Kurser i ukrainsk

👉 Førstehjælpskurser

👉 Events om samarbejde

👉 Spændende foredragsarrangementer

👉 Et arrangement for medarbejderne og samlever

Kun din og vores fantasi sætter grænser. Og vi glæder os at lære dig at kende,” slutter Gitte Overgaard.

Du fanger Gitte på ☎ 40 11 93 42 | 📧  gitte@aofcenterodense.dk