Unnamed (2)

Invitation til seminar hos Fynsk Erhverv

12 nov 2023

Kære medlem i Østfyns Erhvervsråd

For dem, der har lyst til noget andet den 22 november end at hygge på Jimbos Kaffebar med gløgg og æbleskiver, så har medlemmerne af Østfyns Erhvervsråd fået en invitation til seminar arrangeret af Fynsk Erhverv, omhandlende, hvordan du griber den grønne omstilling an i din virksomhed.
 
Vi har nemlig alle en vigtig rolle i den grønne omstilling af vores samfund -  en rolle, der kræver, at vi tager aktivt stilling til vores adfærd og forbrug og for virksomhederne er der langt mere på spil. Her handler det både om at begrænse klimaaftrykket og at gribe nye forretningsmuligheder og herigennem stå stærkt i konkurrencen om kunder, leverandører, medarbejdere m.fl. 

Det handler om at komme godt i gang og derfor inviterer Fynsk Erhverv virksomhedsejere og ledere til at være med til at kick-starte denne omstilling.

På dagens seminar får du med garanti relevant viden, inspiration og indsigt i spændende cases, der viser vejen til at komme i gang og til, hvordan den grønne omstilling også vil kunne skabe udvikling og vækst i din virksomhed i fremtiden.

Arrangementet bliver afholdt hos SEF, Fåborgvej 44, 5700 Svendborg fra kl. 13.00 til 16.30 og alle medlemmer af Østfyns Erhvervsråd er velkommen – også selvom der i diverse materiale står skrevet at det kun er for sydfynske virksomheder.  

For mere info om dagen og tilmelding - klik her

Vel mødt

Med venlig hilsen
Østfyns Erhvervsråd
Mikael Danielsen