Loading...
Bustur til Flensborg
April 5, 2019
07:45 - 22:00

Østfyns Erhvervsråd inviterer vores medlemmer samt potentielle medlemmer på tur til Flensborg

Du får nu mulighed for at opleve erhvervslivet i Flensborg indefra, når Østfyns Erhvervsråd fredag den 5 april 2019 inviterer vores medlemmer samt potentielle medlemmer på en gratis bustur til Flensborg.

Vi har booket en stor bus og opfordrer til at man inviterer medarbejdere og/eller forretningsforbindelser med, da det, for den enkelte virksomhed, er en unik billig mulighed for at pleje sine medarbejdere / samarbejdspartnere.

Vi mødes på havnen ved Lause kl. 7.45 og tager sammen til Flensborg i bus, hvor der undervejs vil være lidt forfriskninger og mulighed for at netværke med kendte og ukendte ansigter.
  
Program
 
kl. 10.00 Intro på erhvervsfremmeorganisationens lokaler, hvor vi indtager en let morgenmad
kl. 11.00 Nyt dansk logistikcenter „Tricolore“  - oplæg ved direktøren om deres tyske go-to-market strategi
kl. 12.00 Nyere danskejet fiskefabrik „Vega Salmon“ - velkomst og intro ved direktøren og kort rundtur på fabrikken
 
Herefter ind til bycentrum og frokost i Union-Banks lokaler omkring kl. 14.
Under frokosten vil der være et indlæg om dansk bankvirksomhed i Flensborg

Efter frokosten vil der være et oplæg fra tidligere overborgmester Simon Faber om Tysklands generelle situation - politisk / økonomisk) her og nu og med vinkler ind i den kommunalpolitiske virkelighed.
 
Efter Simons indlæg vil der være mulighed for en gå tur i centrum

Vi afslutter vores tur med aftensmad, arrangeret af overborgmester Simon Faber - lokation endnu ukendt, men vi tør godt love vi ikke går sultne i seng

Arrangementet slutter omkring kl 20.00 hvorefter vi vil begive os tilbage mod Nyborg med forventet ankomst kl.22.00

Så tag din kone, kollega eller samarbejdspartner under armen og kom med til et spændende arrangement, som man ikke ofte får mulighed for at være en del af.

Arrangementet er gratis for medlemmer af Østfyns Erhvervsråd.  Potentielle medlemmer kan sende en mail til info@ostfyn.dk og så finder vi en løsning, der tilfredsstiller begge parter.

Tilmeldingsfrist er Mandag den 01 april 2019 kl. 18.00 på info@ostfyn.dk

Vi gør opmærksom på, at der til dette arrangement er et minimumskrav om 10 deltagere og et maksimum på 30 deltagere.

Vi glæder os til at se jer

På vegne af bestyrelsen
Mikael Danielsen

Kommende arrangementer
Generalforsamling 2019
Østerøvej 2, 5800 Nyborg
Bustur til Flensborg
Tidligere arrangementer
Husketeknik med Ole Larsen
Nørrevoldgade 63, 5800 Nyborg
Rundvisning på Albani
Tværgade 2, 5000 Odense
Foredrag med Finn Nørbygaard
Østerøvej 121, 5800 Nyborg
Netværksmøde for ejere og ledere
Nørrevoldgade 63, 5800 Nyborg
Den aktive bestyrelse – udvikler virksomheden og skaber konkurrenceevne
Havnegade 2 A, 5800 Nyborg
Vinfestival for det lokale erhvervsliv hos Vinspecialisten
Nørregade 9, 5800 Nyborg