Ronja R Verdatter Web 1800X600px2 D26002df02e682651243d6ac90bac452

Ronja Røverdatter - Juleforestilling på Slotsmøllen

30 nov 2019
15:00 - 18:00
,

Bjældeklang bjældeklang - Julen nærmer sig og hvad er bedre end at skyde julen igang med et besøg på Slotsmøllen og se Nyborg Voldspils juleforestilling Ronja Røverdatter?


En uvejrsnat fødes to børn i to rivaliserende røverbander: Pigen Ronja hos Mattisrøverne og drengen Birk hos Borkarøverne. Da Ronja kommer til verden, slår lynet ned og en dyb kløft deler nu den mægtige røverborg, Mattis Borg.


De hjemløse Borkarøvere er ikke længe om at flytte ind i den tomme del af borgen – til stor ærgrelse og irritation for Mattisrøverne. De to røverkonger, Mattis og Borka er nemlig slet ikke gode venner.


Ronja har det svært med røverlivet. Hun søger derfor ud i skoven, hvor hun lærer at begå sig blandt rumpenisser, heksefugle, gråddværge og andreunder- og overjordiske væsner.Det er også i skoven Ronja møder Birk. Fjendesøn og nabo. Og Ronjas bedste ven. Sammen beslutter de sig for at vende ryggen til røverlivet og forsøge at standse fjendskabet mellem de voksne. Det bliver hverken nemt eller ufarligt!


Kom og mød Ronja, Birk og alle de andre til Ronja Røverdatter med Sebastians fantastiske musik på Slotsmøllen sammen med 50 andre medlemmer af Østfyns Erhvervsråd.

Der vil i pausen blive serveret gløgg og æbleskiver til alle vores deltagere, så rammerne er li den grad lagt for en rigtig hyggelig eftermiddag.


Forestillingen løber af stablen:

Lørdag den 30 November 2019 kl. 15 på Slotsmøllen


Tilmeldingen til arrangementet foregår nedenfor og kan man ikke selv komme, så er man meget velkommen til at give sine 2 billetter videre til samarbejdspartnere, loyale medarbejdere eller andre man syntes skal have en god oplevelse.

Det er gratis for medlemmer af Østfyns Erhvervsråd at deltage, men udebliver man fra arrangementet efter man har tilmeldt sig uden afbud, så koster det en kuvertpris på 200 kr

Tilmelding foregår ved at sende os en mail på info@ostfyn.dk

Tilmeldingsfristen er onsdag den 27 november 2019 kl. 12.00 og de 50 billetter bliver fordelt efter først til mølle princippet

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig eftermiddag

Med venlig hilsen

Østfyns Erhvervsråd
Mikael Danielsen