Kære medlem
Vi har fornøjelsen af at indkalde vores medlemsvirksomheder til generalforsamling i Østfyns Erhvervsråd, onsdag den 22 marts 2023 kl 18.00 på Hotel Hesselet
Dagsorden ifølge vedtægterne er:
Forslag, der skal behandles under punkt 5 på generalforsamlingen, skal være os i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen på mail: info@ostfyn.dk
Foredrag med Torben van den Brekel fra ZERV ApS
Vores foredragsholder denne aften er Torben van den Brekel Kulmbak fra ZERV ApS – Historien om ZERV ApS er en rigtig iværksætter historie, hvor det hele startede på køkkenbordet i en lejlighed i København og en fiks ide - til at ZERV i dag omsætter for 85 Mio.kr.
ZERV ApS er en virksomhed, der handler med ketchersportsudstyr (Tennis,Badminton,Padel og Squash) og har bl.a. modtaget 2 Gazelle priser + samt flere gange nomineret til årets E-handelspris i forskellige kategorier.
ZERV ApS består af en række webshops i Danmark og udlandet (I alt 6 markeder) + en fysisk butik i Odense
Torben vil fortælle om hele rejsen, krydret med masser af anekdoter og fortællingen indeholder bl.a.:
- Hvordan man går fra 0 – 85 Mio kr. i omsætning?
- Hvilke ofre er der blevet taget undervejs?
- Hvordan var det at deltage i Løvens Hule – og hvordan arbejder man
efterfølgende sammen med Jesper Buch og Jan Lehrmann?
Som begge investerede i programmet.
- Hør om hvorfor Torben flyttede fra København til Nyborg og hvilken effekt
det havde på forretningen?
- Hvor er ZERV ApS idag og hvad skal der ske fremadrettet.
Udover at høre Torbens spændende historie, så vil der blive rig mulighed for at stille Torben spørgsmål om stort såvel som småt - så mød op og hør hvordan man skaber en succeshistorie.
Årets Erhvervsvirksomhed
Som traditionen byder, vil vi igen i år kåre årets erhvervsvirksomhed. Vi glæder os til at hylde den virksomhed, som bestyrelsen mener, har gjort sig fortjent til den prestigefulde titel, som overdrages af Borgmester Kenneth Muhs.
Praktik
Aftenens program er:
Kl. 18.00 Velkomst
Kl. 18.05 Ordinær generalforsamling
Kl. 19.00 Spisning
Kl. 19.45 Foredrag med Torben Kulmbak fra ZERV
Kl. 20.45 Kåring af årets Erhvervsvirksomhed
Kl. 21.00 Tak for idag
Hvis man ønsker at deltage i generalforsamlingen kræver det tilmelding, hvilket kan gøres her
Fristen for tilmelding er: mandag den 20. marts 2023 kl 12
Der gøres opmærksom på at det kun er virksomheder, foreninger, erhvervsorganisationer og enkeltpersoner i rådets geografiske område, der har stemmeret på generalforsamlingen.
Vi glæder os til at se jer.
På vegne af bestyrelsen
Mikael Danielsen