Chr

Foredrag med Christoffer Guldbrandsen

29 apr 2025
19:00 - 21:30

Kom bag kulisserne og hør om magtspil og løgne i et splittet USA.

Østfyns Erhvervsråd inviterer vores medlemsvirksomheder til et spændende og aktuelt indlæg af Christoffer Guldbrandsen


Tirsdag 29. april kl.19

Christoffer Guldbrandsen er en dansk dokumentarfilminstruktør og journalist, kendt for sine dybdegående politiske dokumentarer. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og City University i London. Efter sin uddannelse arbejdede han hos TV 2 Nyhederne og Politiken, før han begyndte at producere dokumentarfilm. 

Blandt hans bemærkelsesværdige værker er "Fogh bag facaden" (2003), der følger statsminister Anders Fogh Rasmussen under EU-topmødet i 2002, "Lykketoft finale" (2005), som dokumenterer Mogens Lykketofts valgkamp og tilbagetræden som partiformand, og "Den hemmelige krig" (2006), der undersøger danske soldaters udlevering af afghanske krigsfanger til amerikanske styrker. 

I 2023 udgav Guldbrandsen dokumentarfilmen "A Storm Foretold", hvor han gennem tre år fulgte Roger Stone, en af Donald Trumps nære rådgivere, under den valgkamp, der kulminerede i stormen på Kongressen den 6. januar 2021

Filmen er vist i store dele af verden og har været med i alt fra kongreshøringer til FBI-undersøgelser, multimillion dollar sagsanlæg, amerikanske talkshows og Mia Farrow twitter feed.

Hvordan er det kommet så vidt i USA? Hvad er risikoen for en borgerkrig? Er Roger Stone stadig tæt på Trump? Og sidst men ikke mindst: Hvordan laver man den ene dokumentarsucces efter den anden?

Alt dette får vi svar på og Christoffer er netop nu i gang med anden del af 'A Storm Foretold'-trilogien. Indtil videre med titlen 'USA vs Europe' og den historie starter med Grønland, så meget mere relevant kan det dårligt blive.

Sted: Hotel Sinatur,  Østerøvej 121 - 5800  Nyborg

Program for aftenen:

19.00:  Velkomst
19.05:  Indlæg v/ Christoffer Guldbrandsen
21:00:  Kaffe, kage og netværk
21.30: Tak for idag

Deltagelsen er gratis for medlemsvirksomheder, men kræver tilmelding her 
Vi gør opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser som fordeles efter først til mølle princippet.

Fristen for tilmelding er tirsdag 22 April. 2025 kl. 12
 
Vi ser frem til en hyggeligt aften


Med venlig hilsen 

Østfyns Erhvervsråd
Mikael Danielsen