Foredrag med Morten Albæk

16-02-2017
Der er lagt op til en spændende aften, når Kerteminde Erhvervsforening og Østfyns Erhvervsråd byder velkommen til Morten Albæk, tidligere Group Senior Vice President i Vestas og tidligere leder af Danske Banks afdeling for Idea Generation and Innovation.

Morten Albæk er den første og eneste dansker, der er kåret og fremhævet af det anerkendt amerikanske magasin ”The Internationalist”, som en af de mest innovative marketingsledere i Verden. Og så er han forfatter til flere bestsellers, bl.a. ”Generation fucked up?” og ”Det gennemsnitlige menneske”.

Vi har bedt Morten om at komme og ”give os et kærligt spark” i forhold til forståelsen af netværk og fællesskab. Han vil berige og inspirere os, og udfordre os på at et stærkt arbejdsfællesskab ikke er det samme, som et fællesskab uden plads til det stærke ambitiøse individ.

Morten Albæk vil desuden komme ind på, hvordan vi som virksomhedsledere, kan skabe et meningsfulde liv for de mennesker, der træder ind ad døren i vores virksomheder, ved at have en strategi om, at måle på mening mere end på tilfredshed.

Morten vil slutteligt inspirere os med begrebet eksistentiel innovation. Hvordan vi, frem for kun at stikke af i en teknologiorgastisk retning, også ser på de dybe ledelsesmæssige traditioner.
 
Vi ser frem til en aften, hvor vi kan invitere til et foredrag i absolut topklasse, og hvor der vil være rig mulighed for at pleje og udbygge sit netværk.


Dato: Tirsdag den 28. februar 2017

Tid: kl. 19.00 til ca. 21.15

Sted: Bastionen – Nyborg Kulturhus, Nørrevoldgade 63, 5800 Nyborg

Pris: Arrangementet er gratis for medlemmer af Østfyns Erhvervsråd og Kerteminde Erhvervsforening. Ikke medlemmer er naturligvis også velkommen, men skal betale 350 kr.

Tilmelding: Senest fredag den 24. februar kl. 15 via dette link

Vi gør opmærksom på at den enkelte virksomhed, max kan deltage med 4 personer i alt.

Vi glæder os til, at byde jer velkommen til nogle inspirerende timer i de historiske omgivelser i Bastionen.
 
Læs eventuelt mere om Morten Albæk her

Kategori: Nyheder
Østfyns Erhvervsråd | CVR: 10619394 | Strandvejen 1, 5800 Nyborg  | Tlf.: 29 888 000 | info@ostfyn.dk